Burgere - til 2 personer

Du skal bruge:

  • 200 g hakket oksekød (højst 10 g fedt pr. 100 g)
  • salt og peber
  • 2 burgerboller (opskrift - Spis sundere mad)

Dressing

  • 1 dl fromage frais eller andet syrnet mælkeprodukt (højst 0,7 g fedt pr. 100 g)
  • 2 tsk mayonnaise evt. letmayonnaise
  • 1 finthakket, syltet agurk
  • 1-2 tsk agurkelage
  • 1 tsk sennep
  • salt og peber

Tilbehør

  • 1 portion ovnbagte pommes frites side xx
  • tomatketchup
  • sennep
  • ½ fintsnittet icebergsalat (100 g)
  • 2 tomater i skiver (150 g)
  • ½ agurk i skiver (150 g)
  • 1 løg i ringe (50 g)

Sådan gør du:

  1. Form 2 flade bøffer af oksekødet.
  2. Steg bøfferne i 3-5 minutter på hver side på en varm pande eller grillpande uden fedtstof.
  3. Krydr med salt og peber på begge sider af bøfferne.
  4. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen i skål, og smag til med salt og peber.
  5. Hvis bollerne er nybagte, flækker du dem bare. Hvis de ikke er nybagte, kan de varmes i ovnen eller flækkes og ristes på brødristeren.
  6. Server alt tilbehøret i skåle, så man selv kan samle sin burger efter smag.