Kartoffel-porresuppe - til 4 personer

Du skal bruge:

  • 1 bundt porrer (1 kg)
  • 1kg skrællede kartofler
  • 1½ l vand eller god bouillon
  • 2 tsk salt (udelades, hvis du bruger bouillon)
  • ¼ tsk peber (udelades, hvis du bruger bouillon)

Tilbehør:

Godt fuldkornsbrød

Din portion

En fjerdedel af suppen med en skive brød eller et flutes.

 

 

 

Med rugbrødscroutoner:

Rist fire skiver rugbrød på begge sider på en brødrister. Skær i små tern og drys over suppen.

Med bacon og æbler:

Skær 100 bacon og 2 æbler i små tern. Steg baconen ved middelhøj varme så fedtet smelter. Tilsæt æblerne og skru op for varmen og steg dem sammen til de bruner og æblerne mørner. Smag til peber og evt blade af 2 timiankvistene.

Server suppen i skåle og drys bacon og æble på toppen. Giv godt groft brød til.


Sådan gør du:

  1. Fjern de yderste grove lag fra porrerne og skær det meget grove af toppen væk, men lad gerne meget af det grønne sidde.
  2. Skær porrerne igennem på langs og vask dem godt eller skær dem i skiver og skyl dem i en stor skål koldt vand så al jorden samler sig på bunden.
  3. Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
  4. Kom porrer og kartofler i en gryde, tilsæt vand eller bouillon og laurbærblad og kog op. Skru ned til laveste varme og lad suppen koge i 25 min under låg.
  5. Fjern laurbærbladet og blend suppen til en fin cremet pure. Hæld suppen tilbage i gryden og smag med salt og peber.