Kartoffelbradepande - til 8 personer

Du skal bruge:

  • 1½ kg kartofler
  • 100 g reven ost (højst 18 g fedt pr. 100 g)
  • 3/4 tsk salt
  • 1/4 tsk stødt peber
  • evt. 1 knivspids revet muskatnød

Opskriften kan halveres.

Kartoflerne kan bages op til 3 timer inden de skal spises og varmes op i ovnen.


Sådan gør du:

  1. Skræl kartoflerne, riv dem på den grove side af rivejernet og tryk dem fri for væde med hænderne.
  2. Bland de revne kartofler med ost, salt, peber og evt. muskatnød.
  3. Beklæd en lille bradepande eller et stort ildfast fad med bagepapir.
  4. Fordel kartoffelblandingen heri og bred den godt ud i kanterne.
  5. Klap overfladen jævn med let hånd og bag kartoffelfadet midt i ovnen i ca.1 time ved 225°C.
  6. Skær den færdige kartoffelbradepande ud i 16 stykker
  7.  Halver dem på skrå til trekantede stykker og anret dem på et fad.