Kylling med pommes frites - til 4 personer

Du skal bruge:

  • 1 kylling på 1000-1300 g
  • salt

Pommes frites:

  • 1200 g kartofler
  • 1 tsk raps- eller olivenolie
  • 1 tsk salt

Grøntsagsspyd:

  • 12 træspyd
  • 250 g cherrytomater
  • 150 g squash i halve skiver
  • 250 g champignon
  • 125 g minimajs eller 1 gul peber
  • 1 lille løg i både
  • 1 tsk raps- eller olivenolie
  • salt og peber

Tomatsalsa:

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille finthakket løg (25 g)
  • salt og peber
  • evt. grillkrydderi

Træspydene skal ligge i vand i mindst 15 minutter, så de ikke begynder at brænde.

I stedet for olie kan kartoflerne rystes med pesto.

I vintertiden kan ovnkartofler blandes med rodfrugter i tern. Det kan f.eks. være en rest selleri, gulerødder, persillerødder, friske rødbeder osv. Kom rodfrugttern i plasticposen med kartoflerne og evt. 1 tsk timian. Bag kartoflerne og rodfrugter i ovnen i ca. 30 min.


Sådan gør du:

  1. Opvarm ovnen til 210°C varmluft.
  2. Fjern gumpen, og smid den ud. Del kyllingen i 2 halve. Skær lårene fra, og del dem i over- og underlår. Del også bryststykkerne i 2. Der bliver 8 stykker i alt.
  3. Læg kyllingestykkerne på en bageplade med bagepapir, og drys med ½ tsk salt.
  4. Steg kyllingen i 40 min. Sæt kartoflerne i ovnen 10 min, efter at kyllingen er sat i ovnen, så kylling og kartofler bliver færdige samtidig.

Pommes frites:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i både.
  2. Kom kartoflerne i en plasticpose, hæld olien i, og luk posen, så der er luft i. Ryst posen godt, og hæld kartoflerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for, at kartoflerne ikke rører hinanden.
  3. Sæt kartoflerne i ovnen under kyllingen, og bag dem 25-30 min, til de er gyldenbrune.
  4. Drys med 1 tsk salt inden servering.

Grøntsagsspyd:

  1. Rens grøntsagerne, og skær dem ud i store stykker. Det er svært at få dem på spydene, hvis de bliver for små.
  2. Pensl eller spray grøntsagerne med olie. Drys med salt og peber.
  3. Grill spydene under grillen i ovnen, på en grillpande eller på havegrillen i ca. 2-3 min.

Tomatsalsa:

  1. Rør hakkede tomater med hakket løg i en skål, og smag til med salt, peber og evt. grillkrydderi.