Rabarbertrifli - til 8 portioner
Du skal bruge:
rabarberkompot
- 450 g rabarber
- ½ dl vand
- 100 g sukker
creme
- 1 dl piskefløde
- 2 tsk sukker
- ½ stang vanilje
- 1 dl fromage frais
- 20 makroner
- evt. 4 tsk hedvin som fx portvin, madeira eller marsala
Du kan også lave trifli af æbler eller blommer.
Energi pr. portion
750 kJ (180 kcal)
Energifordeling
Protein: 3 % (2 g)
Kulhydrat: 70 % (30 g)
Fedt: 25 % (5 g)
Alkohol: 2 % (under 1 g)
Du kan også anrette rabarbertrifli i små portionsglas
Sådan gør du:
- Rens rabarberne, og skær dem i 2 cm lange stykker.
- Kom rabarber, vand og sukker i en gryde, og kog op.
- Sluk for varmen, læg låg på gryden, og lad rabarberne trække færdige i 5 minutter.
- Smag evt. rabarberkompotten til med ekstra sukker, hvis den stadig er meget sur.
- Lad kompotten køle af.
Creme:
- Pisk fløden til skum sammen med sukker og kornene fra vaniljestangen.
- Vend flødeskummet sammen med fromage frais.
Trifli:
- Læg halvdelen af makroner i bunden af en pæn skål.
- Stænk evt. makronerne med hedvin.
- Fordel halvdelen af rabarberkompotten på makronerne.
- Kom halvdelen af cremen på rabarberkompotten.
- Læg endnu et lag makroner, dryp med hedvin.
- Læg et lag kompot, og slut af med resten af cremen på toppen.
“Rabarbertrifli er nem at lave og smager super dejligt.”