Rugbrød med gær - 1 stort rugbrød eller 2 mindre rugbrød

Du skal bruge:

  • 150 g knækkede/skårne rugkerner
  • 3½ dl kogende vand
  • 2½ dl kærnemælk
  • ½ pakke gær (25 g)
  • 2 spsk sirup
  • 1½ tsk salt
  • ca. 275 g groft rugmel
  • ca. 250 g hvedemel

Sådan gør du:

  1. Kom rugkernerne i en skål. Hæld kogende vand over, og lad dem stå, til vandet er lunkent (ca.½ time).
  2. Kom gæren i og rør, til gæren er opløst.
  3. Tilsæt kærnemælk og de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt.
  4. Kom den i en stor rugbrødsform på 3 liter eller to små på 1½ liter smurt med lidt rapsolie eller flydende fedtstof, eller brug forme med slip-letbelægning eller beklædt med bagepapir.
  5. Kom plastfilm over formen, og lad brødet hæve ved stuetemperatur i ca. 2 timer.
  6. Bag rugbrødet på nederste ovnrille 40-50 minutter ved 200°C (varmluft 180°C).