Skyr med bær - 1 portion

Du skal bruge:

  • 2 dl skyr (200 g)
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 100 g ribs, solbær, hindbær eller en blanding
  • 1 tsk sukker

Du kan bruge Ylette eller et andet surmælksprodukt i stedet for Skyr, og du kan bruge alle slags bær både friske og frosne. Her er der brugt ribs, men det kan også være solbær, hindbær, stikkelsbær osv. Her serveres det som morgenmad, men det går også fint på andre tidspunkter på dagen.

Behøver du ikke sukker, spiser du blot skyren med vanilje og bær.


Sådan gør du:

  1. Rør Skyren med vaniljesukkeret.
  2. Rengør bærerne, og lad dem dryppe af i en sigte.
  3. Kom bærerne i en lille skål, og drys med sukkeret, og ryst dem lidt rundt i skålen, til sukkeret klistrer rundt om bærene.
  4. Server skyren i en skål, og drys med bærene.