Sushi - til ca. 6 ruller
Du skal bruge:
- 1 portion kogte sushiris
- 6 plader tang
- 1 avocado
- 1 agurk
- 100 g røget laks skåret i strimler
- sojasauce
- syltet ingefær
- washabi
Sushi er Japans smukke og sunde delikatesse, som faktisk ikke er så svær eller tidskrævende at lave, som man skulle tro. Ingredienserne kan købes i de fleste store supermarkeder og specialbutikker. Eneste specialudstyr, du har brug for, hvis du vil lave sushiruller, er en rullemåtte (bambusmåtte), der som oftest kan købes samme sted som ingredienserne.
Risene er hovedbestanddelen af sushi, og det er derfor vigtigt at koge og marinere dem rigtigt. Følg opskriften nøje.
Du kan lave fine sushi med almindelige grødris og lagereddike, men kan du skaffe rigtige sushiris og riseddike, får risene en mere original japansk smag og duft.
Sushiens form samt fiske- eller grønsagstilbehør kan varieres efter smag.
Sådan gør du:
- Fjern skræl og sten fra avocadoen, og skær den i både.
- Skær et stykke agurk i samme længde som tangpladen. Halver agurken, skær hver halvdel i 4 lange bjælker, og fjern evt. kernerne.
- Lav en skål med koldt vand til at dyppe fingrene i, så risene ikke hænger fast i fingrene.
- Læg en tangplade på rullemåtten med den glatte side nedad.
- Fordel ½ cm tykt lag ris på midten af tangen, så risen i alt fylder halvdelen af tangpladen. Tryk ikke risene for fast sammen.
- Læg én agurkebjælke, avocadobåde i en række og røget laks ved siden af hinanden.
- Rul derefter tang og ris om fyldet. Tag den sammenrullede måtte mellem hænderne, og pres rullen let.
- Rul sushirullen ud af måtten, og skær den i 1-1½ cm tykke skiver med en skarp kniv. Tør evt. kniven med en våd og fuldstændig ren og nyvasket karklud mellem skæringerne for at forhindre, at der kommer ris på siderne af sushien.
- Anret sushien på et fad, og server med sojasovs, Wasabi (stærk japansk peberrod, som kan købes i tube).